Velkommen til Eros Thymos Siberian Huskies & Flatcoated Retrievers!
Velkommen til vores hjemmeside. Her vil du kunne læse en masse om vore hunde og de ting vi laver med dem alle. Vi er to hundeentusiaster som lever og ånder for vore dyr. Alle hundene lever i en stor flok og bor naturligvis inde i huset sammen med os - de er en del af vores dagligdag.
Vi ligger stor vægt på at alle vore hunde kan enes og leve optimalt i hinandens og vores selskab. De kommer dagligt ud på gåture og er også med på jagt, udstillinger, prøver og træning. Desuden er de velsocialiserede og velprægede og kommer naturligvis også med i gågaden og andre befærdede steder - kort sagt - de skal kunne fungere overalt hvor vi færdes.
Lidt om os selv:
Janni Morsing: Uddannet veterinærsygeplejerske, hundeejerinstruktør og adfærdsbehandler. Går RIGTIG meget op i at hundene altid er velsoignerede og trænet til udstilling etc. Jeg har udstillet i mange år og synes det er rigtig hyggelig at komme ud blandt andre hundetosser. Mit hjerte har altid ligget hos Siberian Husky men nu er også Flatten en del af min passion. Efter jeg mødte Johnny, som er jæger, har jeg ændret opfattelse af mange ting og er nu også bidt af jagt, markprøve og arbejdsdelen med flatterne. Der vil dog altid være huskyer i mit liv også. Jeg ELSKER denne race omend den er noget sværere at "holde hjemme" end flatten :) Jeg har trænet mine huskier til alt muligt og de har også LP1 og Kørekort til hund prøverne. Desuden har vi gået til både dogdancing og agility.
Johnny Eckhaus: Uddannet elektronikmekaniker men arbejder nu i forsvaret som næstkommanderende for udleverende depoter i Danmark. Johnny har altid været bidt af en gal flat og går rigtig meget på jagt med hundene. Johnny er også at finde på alverdens markprøver og har efterhånden Janni med sig :) Johnny sidder ligeledes i raceledelsen for Flatcoat i Danmark og mener naturligvis at en Flatcoat er en hund som skal bruges til noget - en rigtig brugshund! Johnny mener, ligesom Janni, at flatten skal være en dual-purpose hund - altså som ligner en flat og kan arbejde i marken.
I kan skrive til os på følgende e-mails:
erosthymos@erosthymos.dk eller johnny@eckhaus.dk
|